Pas på din støvsuger

Alt for mange støvsugere går til fordi de ikke bliver vedligeholdt ordentligt. Følger du disse to råd vil din støvsuger holde i årevis og den vil suge bedre i den tid du bruger den.

1. Rens filteret jævnligt: Bliver det ikke renset overbelastes motoren og risikoen for at der trænger støv ind i støvsugeren, hvor det ikke skal være, bliver større. Motor og elektronik kan ikke tåle støvet i længden. Det kan selvfølgelig skiftes men det kan være en bekostelig affære og du skal undvære din maskine.

2. Brug støvsugerpose: Mange støvsugere kan bruges uden støvsugerposer, og det er der mange, der gør for at spare penge. Men hvis du kører uden poser, skal filtrene vaskes eller udskiftes oftere. Derfor skåner du støvsugeren bedst ved både at bruge støvsugerposer og rene filtre. Og i det lange løb er det billigere!

Det er også nemmere at tage en pose op og smide den i affaldscontaineren en det er at løfte beholderen op og tømme den over kanten. Det er heller ikke så rart at få støvet hvirvlet op i ansigtet.

Uanset om du har en almindelige støvsuger eller en industristøvsuger anbefaler vi, at du følger de to ovenstående råd for at forlænge levetiden på dit udstyr så længe som muligt.